Hvad er Egenkontrol?

Alle virksomheder, der transporterer og/ eller oplagrer fødevarer skal føre en form for egenkontrol med, at virksomheden overholder lovgivning omkring fødevarer og hygiejne.

Virksomheder skal derfor have et system til løbende at sikre, at de overholder fødevare- og hygiejnereglerne, mens de har fødevarer i deres varetægt. 

Dette system kaldes egenkontrol.

 

Hvad siger lovgivningen om fødevarer?

Det mest væsentlige i lovgivningen vedr. transport af fødevarer, er at man skal sikre god hygiejne, og at kølekæden ikke bliver brudt.

Virksomheden skal kunne spore og oplyse, hvorfra og hvortil et parti fødevarer er leveret.

Ved mistanke om at et parti fødevarer ikke overholder kravene til fødevarersikkerhed, skal virksomheden kunne dokumentere myndighederne med oplysninger, så fødevarer kan trækkes tilbage fra markedet.

 

Hvad skal man som chauffør være opmærksom på?

Virksomheden skal sikre, at chaufføren får de nødvendige oplysninger for at gennemføre transportopgaven på en sikker og forsvarlig måde.